På Frederiksbjerg Skole styrker eleverne deres selvværd, faglighed og bevarer lysten til at lære. Vi inddrager eleverne i deres skoleliv, og de har gode muligheder for at tage initiativer i respekt for fællesskabet.
På Frederiksbjerg Skole vil vi løfte elevernes faglige resultater, set i relation til deres sociale baggrund. Derfor har vi et særligt fokus på arbejdet med elevernes faglige progression samt på forældresamarbejdet om børnenes faglige og personlige udvikling.
Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Derfor arbejder vi forebyggende med trivsel både fagligt og socialt for at skabe sunde fællesskaber, hvor mobning har svært ved at opstå. Når mobning opstår, arbejder vi målrettet sammen for at løse problemet.
På Frederiksbjerg Skole har vi indskoling på tværs af alder og med skolestart tre gange årligt.
Ønsker du at flytte dit barn til Frederiksbjerg Skole? Du er altid velkommen til at kontakte os.
På Frederiksbjerg Skole arbejder vi ud fra begrebet ’Growth Mindset’. Det betyder, at vi møder barnet med positive forventninger og har fokus på børnenes læringsproces frem for deres resultater.
Vi prioriterer, at eleverne får viden om og oplever en god madkultur. Børn, der er mætte og spiser sundt, har mere energi, er mere motiverede, lærer bedre og oplever en bedre trivsel.
Vi mener, det fremmer trivsel og dannelse for dit barn at samles om fælles traditioner i løbet af året. Derfor håber vi, at du vil bakke op om skolens fælles traditioner.
Vil du gerne vide, hvornår og hvor elever fra Frederiksbjerg Skole bliver konfirmeret?
Er du nysgerrig på vores særlige måde at drive folkeskole på?